NYT FRA BRANCHEFORENINGEN
DANSK KOLLEKTIV TRAFIK

Analyse: Organisering af myndighedssiden i den kollektive trafik

DI Transport har fået udarbejdet en analyse om organiseringen af myndighedsstrukturen i den kollektive trafik i Oslo, Stockholm og Helsinki i sammenligning med Københavnsområdet. De tre byer er udvalgt, fordi de skiller sig ud fra København ved at have en éntydig helhedsorganisering i form af ét selskab med samlet ansvar for den kollektive trafik. I Hovedstadsområdet er ansvaret for den kollektive trafik fordelt hos flere selvstændige selskaber (Movia, Metroselskabet og DSB) uden et samlet ansvar for sammenhæng mellem transportformerne, udvikling og en fælles overordnet strategi.

Analysen har til formål at undersøge, om myndighedsstrukturen har betydning for det kollektive trafikprodukt og selskabernes evne til at tiltrække tilfredse kunder. Der er blandt andet blevet set på omfanget af trafikudbuddet, prisstrategien, kapacitetsudnyttelsen (målt i passagerkilometer pr. pladskilometer) og tilfredsheden blandt passagererne.

Sammenligningen af de 4 nordiske storbyer viser, at København klarer sig dårligst på stort set alle de undersøgte parametre.

Det kollektive trafikudbud – dvs. det antal busser og tog, der sendes på gaden pr. indbygger – er lavere i Hovedstadsområdet end i de øvrige 3 nordiske storbyer, selv når man korrigerer for den store andel af cyklister i København.

Samtidig benytter ”københavnerne” den kollektive trafik mindre end deres nordiske medborgere, så der er flere ledige sæder i busser og tog. Med andre ord er de danske selskabers (Metroselskabet, DBS og Movia) evne til at tiltrække kunder til den kollektive trafik dårligere end selskaberne i de øvrige nordiske hovedstadsområder.

Analysen konkluderer, at der er indikatorer, som peger i retning af, at en énstrenget organisering af myndighedsstrukturen giver bedre muligheder for at udvikle og udmønte en sammenhængende strategi for den kollektive trafik på tværs af transportformerne. Men det gælder også for koordineringen af den daglige drift mellem bus, tog og metro, tilrettelæggelsen af køreplaner, fælles markedsføring og udvikling af en prisstrategi, som sikrer flere passagerer.

Læs analysen her: organisering-af-myndighedssiden-i-den-kollektive-trafik