En ny analyse udarbejdet af COWI for DI Transport viser, at hvis passagererne fravælger bus, tog og metro og i stedet tager bilen, vil det få store samfundsøkonomiske konsekvenser. Omkostningerne indebærer faktorer som manglende billetindtægter, øget trængsel på vejene, negativ klimapåvirkning samt støj og- luftforurening. 

Covid-19 har haft stor betydning for passagernes transportvaner siden nedlukningen i medio marts. Myndighedernes anbefalinger har haft den konsekvens, at der i ugerne efter nedlukningen været et fald af passagerne i den kollektive trafik på op imod 90 pct. I takt med genåbningen af samfundet er nogle af passagerne vendt tilbage til den kollektive trafik, men meget tyder på, at langt fra alle passagerne vil vende tilbage til den kollektive trafik, når samfundet igen er fuldt genåbnet. Analysen peger på, at det vil få store samfundsøkonomiske konsekvenser både på kort og lang sigt.


Samfundsøkonomiske omkostninger
Analysens konkrete formål er at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser ved, at passagererne erstatter bus, tog og metro med en bil. Der har været regnet på 3 scenarier: 50 pct. overflytning af passagerer fra kollektiv trafik til biltrafik i 2020, 25 pct. overflytning af passagerer fra kollektiv trafik til biltrafik i 2030 og 10 pct. overflytning af passagerer fra kollektiv trafik til biltrafik i 2030. En 50 pct. reduktion i den kollektive transport vil alene i 2020 koste samfundet næsten 10 mia. kr. En 10 pct. reduktion i den kollektive transport i 2030 vil koste samfundet ca. 2,1 mia. kr. samme år. 

Analysens beregninger er udarbejdet på baggrund af modelkørsler af trafikken i Landstrafikmodellen (LTM) og med udgangspunkt i den officielle samfundsøkonomiske beregningsmetode på transportområdet, TERESA.  De samfundsøkonomiske omkostninger er beregnet med udgangspunkt i forskellige faktorer som manglende billetindtægter, øget trængsel på vejene, klimapåvirkning samt støj og- luftforurening. For at reducere kompleksiteten i scenerierne er der lavet en antagelse om, at alle passagererne flytter direkte fra den kollektive transport og over i bilen. Sandsynligvis vil det ikke ske i praksis, eftersom nogle vil vælge cyklen, mens andre helt vil droppe turen.

Øget trængsel og negativ klimapåvirkning  

Beregningerne af de tre scenarier viser, at tidstabet for billister grundet øget trængsel og tabet fra faldende billetindtægter er de to effekter, som i størst grad bevirker de samfundsøkonomiske omkostninger negativt. Konkret vil den øgede trængsel i scenariet om 50 pct. reduktion i passagerantal alene i 2020 koste 5,8 mia. Men også eksterne faktorer som flere uheld, støj og negativ klimapåvirkning bidrager til de øgede samfundsomkostninger. I det samme scenarie vil en negativ klimapåvirkning og luftforurening koste hhv. 82 mio. kr. og 256 mio. kr. alene i 2020.

Store konsekvenser for den kollektive trafik og samfundsøkonomien

Beregningerne peger entydigt på, at et forsat lavt passagertal i den kollektive trafik både på kort og på langt sigt vil få store konsekvenser for den kollektive trafik og samfundsøkonomien. Vi skal derfor hurtigst muligt sikre at passagererne vender trygt tilbage til den kollektive trafik. Derudover skal der udarbejdes en ambitiøs og langsigtet national plan for hvordan den kollektive trafik kan styrkes i fremtiden.  De samfundsøkonomiske konsekvenser bør få regeringen og politikerne til straks at reagerer og aktivt i samarbejde med branchen finde nogle langsigtede og holdbare løsninger.

Fakta

Samlede samfundsøkonomiske omkostninger (3 scenarier):
Scenarie 1) Overflytning af 50% af kollektiv trafik til bilture i 2020: -9.617 mia. kr.

Scenarie 2) Overflytning af 10% af kollektiv trafik til bilture i 2030: -2.120 mia. kr.

Scenarie 3) Overflytning af 25% af kollektiv trafik til bilture i 2030: -5.502 mia. Kr.

Den 29. juni 2020 har Ingeniøren skrevet om analysen. Du finder den her