NYT FRA BRANCHEFORENINGEN
DANSK KOLLEKTIV TRAFIK

Politisk aftale sikrer billigere el til elbusser

Høje afgifter på elektricitet til elbusser har været en barrierer for udbredelsen af elbusser i den kollektive trafik.  Det har en netop indgået politisk aftale imidlertid forsøgt at ændre på.

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgået en aftale, der sikrer, at elafgiften til busser reduceres til 0,4 øre per kWh frem til 2024. Det nuværende afgiftsniveau er 91 øre per kWh.

Udfordringen er imidlertid, at buskontrakter kan vare op til 10-12 år, og derfor er det vigtigt med en langsigtet aftale der giver sikkerhed for afgiftsniveauet. Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik havde gerne set, at den netop indgåede aftale havde haft et længere sigte, men foreningen har dog noteret sig, at partierne bag aftalen er enige om at arbejde for, at den forlænges yderligere.

En del af de busoperatører, som kører i Danmark har stor erfaring med at køre elbusser i andre lande. De er derfor klar, når de danske trafikselskaber udbyder elbusdrift.

Aftalen kan læses her