Når det handler om den kollektive trafik, så har Danmark en kompleks organiseringsmodel med mange koordineringspunkter og spredt ansvar fordelt på en række trafikmyndigheder (for henholdsvis bus, tog og metro). I Sverige er ansvar og opgaver i høj grad samlet ét sted (hos trafikselskaberne), ligesom ejer- og finansieringsstruktur er langt mere enstrenget med finansiering via länene (lig de danske regioner). I Sverige har man desuden tradition for flerårige budgetter samt færre og større kontrakter. Alle disse elementer tilsiger mindre kompleksitet og bedre mulighed for samordnet og langsigtet udvikling af alle de kollektive trafikløsninger.

Bruttokontrakter i bustrafikken, nettokontrakter i jernbanetrafikken og kommercielle aftaler for langdistancebusser er hovedskabelonerne for brug af kontrakter i Danmark. I Sverige har de haft succes med, at kontrakter i højere grad fokuseret omkring bruttokontrakter med incitament og kommerciel trafik.

En række af de svenske trafikmyndigheder, herunder SL, Västtrafik og Skånetrafiken, anvender i højere grad end i Danmark en tilgang til kontraktsamarbejde, der kan benævnes strategisk samarbejde. Med dette menes samarbejder, hvor arbejdet med udvikling af fælles målsætninger, inddragelse af kommunerne til trafik-saneringstiltag og sikring af kontraktmæssige rammer forpligter operatørerne med hensyn til indsats, investeringer og delt risiko.

DKT har fået Deloitte til at se nærmere på forskellene mellem den danske og den svenske tilgang til organisering og kontrakter. Organiseringsmodellen med tilhørende tilgang til operatørsamarbejde og operatørkontrakter kan benyttes som inspiration til debatten af den fremti-dige organisering i københavnsområdet/Østdanmark.